Posted by: Frank Bentin | 21. november 2009

Kommunevalg 2009 – jeg opnåede ikke valg til BR

Så er det dagen efter dagen – de personlige stemmer er nu talt op og jeg fik i alt 120 stemmer. Det er jeg glad for, men det er desværre langt fra nok til en plads i Borgerrepræsentationen. Jeg er også meget tilfreds med at jeg fik stemmer i alle Københavns 9 valgkredse, med flest stemmer – nemlig 52 –  i 7. kreds Brønshøj/Vanløse der hvor jeg blev opstillet.

Tak til alle jer som stemte på mig. Jeg har lært en masse i den lange valgkamp som har været både sjov og spændende. Som bekendt er jeg meget interesseret i politik og samfundet omkring os – derfor vil jeg naturligvis fortsætte med at skrive indlæg her på bloggen, ligesom det også er muligt at jeg vil forsøge at stiller op igen i 2013.

Det glæder mig naturligvis at vi i København fortsat kan besætte overborgmesterposten, og jeg ønsker Frank Jensen et stort tillykke med de mere end 35.000 personlige stemmer, ligesom jeg også ønsker tillykke til de af mine socialdemokratiske kollegaer der opnåede valg til Københavns Borgerrepræsentation. Som bekendt gik Socialdemokrater lidt tilbage i forhold til valget i 2005, hvilket sandsynligvis skyldes den flotte fremgang som SF fik – også et tillykke til SF for det flotte valgresultat.

Nu kan der som bekendt endnu ske meget i kommunalpolitik og derfor kan det ikke med 100 pct. Sikkerhed endnu fastslås, at Socialdemokraterne kommer til at sidde på markant flere borgmesterposter i hele landet i forhold til 2005, men jeg er nu overbevist om at det også vil være tilfælde når alle konstitueringsaftaler bliver konfirmeret engang til december.

Efter den lange valgkamp sidder jeg nu hos kæresten i Letland, hvortil jeg fløj i onsdage – Kaspars har nemlig fødselsdag den 18. november, som i øvrigt samtidig er Letlands nationaldag.


Skriv en kommentar

Kategorier