For lidt over 10 år siden fik jeg et stort ønske opfyldt. Jeg blev tilbudt en skøn 3 værelseslejlighed i måske et af efterkrigstidens mest eftertragtede store københavnske boligområder – nemlig Bellahøj højhusene. Og der er ikke gået en eneste dag siden, hvor jeg har været ked af at bo her, i en lejlighed med en skøn udsigt, et godt naboskab og så endda i tilgift masser af grønne friarealer lige neden for min hoveddør.
Dermed ikke sagt, at her ikke er boligsociale udfordringer her på Bellahøj. Men fortæl mig lige, hvor der ikke er dét, når der er mange mennesker der bor sammen!
Bellahøjhusene er over 60 år gammel og trænger som følge deraf naturligvis til en modernisering, bl.a. med en ordentlig facadeisolering og nye energi rigtige vinduer. Og sociale udfordringer findes her naturligvis. Beboersammensætningen er heller ikke den samme som tidligere. Oprindeligt boede her udover ”almindelige mennesker” også flere af datidens kendte skuespillere og andre kendisser. Bl.a. Poul Richard, Preben Neergaard, radioværten Elith Nørholm og sangerinden Debbie Cameron. Derudover blev flere af lejlighederne udlejet til ansatte fra nogle af de udenlandske ambassader og endeligt har Bellahøj haft og har fortsat flere enkelte tidl. københavnske politikere og borgmestre boende.
Men verden ændre sig. Det gør den i Danmark – det gør den i København. Og det gør den naturligvis også her på Bellahøj.
Mange af de oprindelige beboere er nu døde eller de er nu kommet på plejehjem. Børnene som er opvokset her – og dem har her altid har været mange af – er nu blevet voksne. De er nu flyttet fra reden og gjort plads til at nye familier kan flytter ind. Og nogle af dem kommer – ”ja hvad skal det dog ikke ende med” – kommer endda fra andre kulturer. Så nej – Bellahøj er naturligvis ikke længere som i ”de gode gamle bonderose romantik dage”!
Flere har på det seneste udtalt til medierne at det er bekymrende. Bekymringer skal man naturligvis lytte til, men det tror jeg oftest skyldes mangel på information og faktuel viden. Til dem vil jeg derfor oplyse om, at vi har allerede har et fælles forum, og har haft det i mere end 5 år, hvor afdelingsbestyrelserne samme med repræsentanter fra en række forskellige kommunale forvaltninger og Bellahøj Politi jævnligt mødes, så vi kan gøre noget ved de udfordringer vi har. Er vi så kommet i mål? Nej det er vi ikke, men Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag, selvom vi er mange der eller gerne ville have at det kunne lade sig gøre.
Andre og de måske mere negative kommentarer skylder skylden på politikerne, med påstande om, at årsagen skal findes i at Københavns Kommune anviser hver 3. ledige bolig. Det er ikke korrekt. Kommunen anviser kun ca. hver 9. ledige lejlighed. Og i mange tilfælde takkes der nej til boligen! Ikke på grund af kriminalitet, hærværk, bander eller andet, nej man takker nej fordi nogle afdelinger er i en alt for dårlig stand (Bellahøj består af flere boligselskaber). Det ansvar er beboernes eget. I årevis har man i de selv sammen afdelingerne stemt nej til boligforbedringer og derfor lever boligstandarden ikke længere på til de ”2013 forventninger” som ”almindelige mennesker” vil bo i. Ikke nok med det, man forstætter med at stemme imod gennemførelse af boligforbedringer, og dermed er man efter min klare vurdering kommet ind i en dårlig, men selvskabt ”ondcirkel”.
Her i den boligafdeling, hvor jeg bor har vi valgt en anden vej. Vi har således – om end ikke uden sværdslag og debatter bl.a. betalte for nye moderne badeværelser, udskiftet faldstammer, etableret videoovervågning, fået nye elektroniske dørlåse så man på vort ejendomskontor altid kan se (hvis altså der er grund til at checke det), præcist hvilket lejermål der er låst sig ind på en given dato og klokkeslæt. Derudover har vi fra vores afdelingsbestyrelse valgt også valgt at tilbyde forskellige boligsociale tiltag, eksempelvis med beboerudflugter.
Vi har således været på Frilandsmuseet, Sporvejsmuseet, Egeskov Slot og i Den Gamle By i Aarhus. Til næste år er vi ved at planlægge udflugter til LEGOLAND målrettet børnefamilierne samt en slotstur til Skåne for vores voksne og pensionister. Også det koster penge, men det har beboerne på fuldt beboerdemokratisvis stemt ja til. Nogle vil så spørge, er udflugter det eneste saliggørende? Nej, naturligvis ikke. Men datidens bygherre tænkte i den tanke da de planlagde opførelsen af Bellahøjhusene, at det måske også havde være en god idé, at etablere fælleslokaler, hvor beboerne i alle aldre kan mødes til forskellige aktiviteter og beboermøder.
Vil de boligsociale udfordringer så alene blive løst ved at modernisere de enkelt lejligheder og ved at etablerer et stort beboerlokale. Naturligvis ikke – der skal mere til! Derfor er vi her i fsb Bellahøj gået foran ved, at prøve på om vi kan få økonomi til udskiftning og modernisering af den 60 år gamle udendørsbelysning.
Derudover deltager såvel vi sammen med de øvrige boligafdelinger i kvartals møder, i et tæt samarbejde med en række af Københavns Kommunes forvaltninger, men Bellahøj Politi, gadeplansmedarbejdere mv. nu i over 5 år, skridt for skridt talt om, hvilke aktuelle udfordringer der pt. er. Herunder planlægger hvordan vi, hvis muligt kan forudsige kommende udfordringer, der naturligt opstå når mange mennesker bor sammen.
I de perioder hvor der har foregået et åbent lyst hashsalg, hvordan bekæmper vi sammen med Bellahøj Politi det. Denne udfordring er nu løst – i hvert fald for nu. Men vi har meget i den aktuelle støbeske. Eksempelvis, hvordan og hvad kan man gøre for at minimere de indbrud der er i nogle afdelinger (her hos os har vi dog ikke haft nogle i årevis). Hvad skal der til for, at få motiveret vores unge til, tage imod nærområdets mange klubtilbud fremfor at hænge ud og fræses rundt på vores stier på knallerter der kører alt for hurtigt.
Med andre ord vi er nogle der efter bedste evne forsøger at tage ansvar for, at forbedrede os på den udvikling der er eller som vi tror vil komme. Men det forudsætter naturligvis at vi er nogle der vil gøre en aktiv indsats, fremfor blot at lade bremse en negativ boligsocial en måske udvikling. Også det tager tid og det forudsætter aktivt engagement fra os der har overskuddet og tiden til det.
Derfor – det eneste jeg er bekymret for, det er at fortsatte negativt ladet debat bliver et selvopfyldt profeti Man kan altså også italesætte udfordringer i et stort boligområde så negativt, at det ender med at blive til virkelighed!
Men er der en vilje, så er der også en vej. Og jeg er klart overbevist om at vi nok skal komme i mål. En ting er i hvert fald sikkert – personligt kommer der til at gå rigtigt mange år, førend jeg flytter her fra, for jeg elsker at bo her på toppen af København – her på Bellahøj!
Franks klumme 
Skriv en kommentar