Jeg har altid hold utrolig meget af at rejse, og har været så heldig også at have besøgt fjernt liggende lande. Eneste kontinent jeg endnu ikke har besøgt er Sydamerika, men det håber jeg engang får økonomi til.

 

På mine rejse har jeg altid forsøgt at opsøge den lokale befolkning, for at kunne danne mig et indtryk af, hvordan deres leveforhold har været i de enkelte lande, men også for at få en bredere forståelse af et lands kultur og sociale forhold. Første gang var som barn da jeg var på rejse til Ceylon (nu Sri Lanka). Her husker jeg at vi hos en familie blev budt på noget af det dyrebareste de kunne serverer for deres gæster, nemlig en kop te og et stykke chokolade. Men allerede dengang husker jeg at sagde til min far, at jeg syntes det var underligt at jeg som 13-årige havde flere lommepenge end det en voksen mand eller kvinde kunne tjene ved at plukke teblade eller arbejde på fabrik.

 

Udover at opsøge de enkelte lande lokalbefolkning, har jeg også altid sat stor pris på at smage de lokale og meget anderledes specialiteter. I Zimbabwe har jeg således smagt krokodille, i Zambia tørrede laver, på Ceylon blev det også til sprødstegt elefantøre, for blot at give et par eksempler. Da jeg i år 2000 var på rejse i Kina smagte jeg hund og friturestegt græshoppe og må erkende at det faktisk smagte mig.

Se indslag nedenfor fra Politikken Tv

Politikken TV

 

 

 

Jeg holder fortsat utroligt meget af at rejse, men i de senere år har jeg fået en helt anden holdning til de mere anderledes madretter. I dag kunne jeg bestemt ikke sætte tænderne i eksempelvis hund og slet ikke efter at jeg er blevet opmærksom på, under hvilke lidelse disse dyr udsættes for (se evt. det videoklip jeg har lagt sidst i dette indlæg – så forstår du hvad jeg mener).

 

Naturligvis skal vi respektere at befolkningerne i de forskellige lande har deres specielle skikke og traditioner. Men jeg kan ikke acceptere når det på en uhyggelig måde indebærer at et dyr skal lide, blot for at man kan opnå en særlig virkning ved at spise et bestemt dyr, f.eks. at det skulle kunne fremme potensen, eller for at vi kan få en krave af pels (ofte fra katte) på vores vinterjakker.

 

Vi bliver alle stærkt forarget når vi i tv ser eksempler på lange svinetransporter der under helt kummerlige forhold sker gemmen Europa. Jeg forstår simpelthen ikke hvordan de mennesker, der står for disse transporter kan leve med sig selv, når man ser hvordan de stakkels dyr bliver behandlet. De må sgu da sove rigtig dårligt om natten!

 

Som nævnt synes jeg vi skal respektere at et lands befolkning har forskellige skikke og traditioner. Men jeg må sige fra, når det må den måde går ud over dyr, som er helt forsvarsløse og kæmper en forgæves kamp for deres liv. Vi må og skal få stoppet den dyremishandling der foregår – hvad enten det sker herhjemme, i Europa eller et hvilket som helst andet land i Verden.

En ting er jeg i hvert fald blevet overbevist om efter at være blevet opmærksom på den mishandling af dyr som der foregår – jeg kommer aldrig mere kommer til at spise hund, eller vil købe en frakke med pelskrave.

Frank Bentin, kandidat (A) til Københavns Borgerrepræsentation 2009

 

”Ingen kan gøre alt – men alle kan gøre noget”