Sceneri fra Vestmanna på Færøerne
Allerede første dag, ville vi have været en tur op over fjeldene ved selve Torshavn. Men knap var vi kommet nogle få kilometer op i fjeldet, før vi besluttede at vende om på grund af den tætte tåge og den kraftige regn. Vi kunne simpelthen ikke se 15-20 meter foran os, og når man ikke kender vejene på forhånd, syntes vi ikke det var særlig rart eller trygt at køre videre.
Tæt tåge ved Torshavn
Den anden var kørselen i de mange tunneller, som der også stor forskel på. Nogle af dem vra brede og 2-sporede. Men der var også mange smalle tunneller, som kun havde ét spor, også selv om de var op til 3 kilometer lange og helt uden belysning. hvilket man bestemt ikke er vant til i Danmark. Og det var noget af en “spændende” oplevelse at køre i. Men efter at vi fik den først enkeltsporet tunnel overstået, så fik jeg “lært” hvordan man gjorde.
I de enkeltsporede tunneller er der hhv. en påbudt kørerretning og en retning med vigepligt. Køre man i den retning, hvor der er vigepligt og kunne se, der kom en modkørende bil, holdt man blot ind til siden i et af de mange krybespor, som var hugget ud i klipperne. Derefter slukkede man sine forlygter, for at indikerer at man nu holdt stille, og fortsatte så kørselen igen, når den modkørende bil havde passeret en. Så det var egentlig ikke noget problem at køre i disse enkeltsporede tunneller – men det var nu alligevel en helt speciel og meget nervepirrende oplevelse hver gang.
Enkeltsporet tunnel nord for Klaksvik
Torsdag var det så tid til den helt store udflugt. Nemlig en sejltur i en lille turbåd, der har afgang fra Vestmanna. En fantastisk tur, hvor vi virkelig fik set de stejle fjeldsider, med de utallige søpapegøjer og andre fugle som jeg ikke kender navnet på. Men vi så også igen de mange får, som græsser på de stejle og nærmest lodrette klippeskråninger – utroligt at de kan stå fast, uden at falde i vandet.
Denne udflugt bør man bestemt tage på, hvis man en gang kommer til Færøerne. Men som alt andet på disse øer skal man først tjekke vejrudsigten. Det er nemlig ikke alle dage, hvor det er muligt for den lille turbåd at sejle. Vi var heldige for det foregik i højt solskin og havet var blikstille, så vi kunne sejlede ind mellem de smalle fjeldkløfter.
Senere torsdag aften var vi på et på et privat besøg hos Nicolina og Ole, som mor kender fra hendes første besøg med hendes søster. Nicolina arbejder i den færøske Eik-Bank og han er pensioneret efter knap 40 år i forsvarets tjeneste, hvor har han var med til at passe den radarstation, der ligger på Færøernes 3. højeste punkt – Sornfeli – knap 800 m. oppe.
Ole og Nicolina kørte os på en smuk aftentur til Oles gamle arbejdsplads. Herfra fik vi et utroligt udsyn over det sydlige af hovedøen på Færøerne – Streymoy, og så de talrige fjeldtoppe, med skyerne liggende lavt under os. Det var en super tur, som bare ville have været endnu smukkere, hvis vejret havde været klart. Ole (som er dansk) fortalte mange spændende historier om denne radarstation. Han fortalte bl.a. om, hvordan den smalle vej fra basen, som lå lidt længere nede af fjeldet, og op til selve radarstationen om vinteren, kunne være dækket af flere meter højt sne lag, og om hvor mange timer det kunne tage at få vejen ryddet med nogle specielle bæltekøretøjer.
Radarstation - Sornfeli
Vi tog på denne tur kl. 22 og var først hjemme kl. 01. Men det er længe lyst på Færøerne på denne årstid. Det bliver stort set ikke mørkt førend hen ad halv to og er igen lyst fra omkring kl. 03 – hvilket i øvrigt er grunden til at gadebelysningen ikke tændes på denne årstid.
Fredag sov vi længe og var først oppe omkring kl. 7.30. I Torshavn var det igen regn, tåge og blæst så vi valgte, at tage færgen til Suðuroy som er Færøernes sydligste ø. Vi havde en forholdsvis smuk afsejling, men efter knap at have sejlet i en halvtime blev det totalt tåget – øv.
Tågen var om muligt endnu tykkere da vi ankom til dagens udflugtsmål efter den 2 timer lange sejlads, så vores humør fik sig en lille nedtur. Men vi kørte alligevel helt ned syd på, til byen Sumba og videre til Færøernes sydligste punkt Akraberg, hvor vi det ene øjeblik kunne se fyrtårnet, og i det næste var det pist væk i den tætte tåge.
Akraberg - Færøernes sydligste punkt
Herefter kørte vi op mod Fámjin som en er meget smukt beliggende bygd med bl.a. et lille fiskerleje. De 3 unge mennesker der i 1919 tegnet det færøske flag, boede oprindelig i denne bygd. Her oppe var vejret nogenlunde, så vi hold en velfortjent pause og fik os en kop kaffe og spiste en belgisk vaffel i den lille cafe, der lå ved et af Færøernes utroligt mange vandfald.
Tæt tåge ved Hvalbiar
Da vi igen ankom til Torshavn var det mere tåget end vi tidligere havde oplevet. Vi kunne faktiske ikke se 5-10 meter foran os da vi igen ankom til Torshavn - men heldigvis kendte vi vejen til vores hotel. Suðuroy skal nok kun besøges, hvis vejret er til det. Vi havde læst at der skulle være flere smukke steder på denne ø – vi oplevede dem bare ikke.
Højvande i bugten ved Saksun
Vi så kørte endnu mere nord på til bygden Tjørnuvík. Og det var en fantastisk tur. Vejret var klaret op, og temperaturen havde sneget sig op på 22 C. med højt solskin og en næsten klar blå himmel. Bygdens børn benyttede det gode vejr til at bade (fuld påklædt) i den lille bugt.
Vi overvejede en lille i vandet mens vi valgte dog at nøjes med at nyde en dejlig varm kop kaffe i det gode vejr. Denne bygd var nok end af de mest charmerende steder vi besøgte imens vi var på Færøerne. De smalle gyder, med de mange sorte huse med det karakteristiske grønne græs på tagene, var simpelthen et sted, hvor vi fornemmede at alt åndede fred og ro, og hvor alle naturligvis kender alle.
En perfekt afslutning på vores rundtur på Færøerne, hvor vi sammenlagt fik kørt i alt ca. 800 km., hvilket selv de lokale mennesker som vi talte med, syntes var utroligt meget på disse små øer. Da vi kom tilbage til Torshavn var det blevet det smukkeste solskin, så vi gik ned til havne, hvor vi nød et stort glas fadøl og nød den smukke udsigt til Tinganes og Lagtinget, der ligger hér blandt flere andre røde træhuse fra 16. og 17. tallet.
Lagtinget i Torshavn
Søndag var det så tid til at flyve tilbage til Danmark. Vi var fyldte af oplevelser og kan bestemt anbefale at man besøger Færøerne, der med sine utallige bygder og utrolige natur har meget at byde på. Ikke forstået sådan, at vi på nogen måde kunne tænke os at bosættes os på disse øer – dertil vil vi nok savne, muligheden for, at kunne bevæge os frit og anonymt rundt i vores nabolag, hvad enten der er tale om Albertslund eller Brønshøj. Og jeg som bøsse kunne i hvert fald slet ikke bo på Færøerne, dertil har jeg trods alt hørt for mange grusomme historier om, hvordan man behandler sine homoseksuelle.
Jeg håber virkelig at den færøske befolkning (og dets politikere) snart vil ændre deres indstilling og holdning til sine homoseksuelle, så også de færøske bøsser og lesbiske kan blive boende på disse ører, frem for at være tvunget til at flytte i eksil til Danmark.
Men den færøske holdning til homoseksuelle til trods, er der ingen tvivl om, at jeg engang håber på at vende tilbage, for at nyde den smukke natur, det omskiftelige vejr og frem for alt den rene friske luft.
Havnen i Torshavn
Flere ferie fotos fra Færøerne 2008
