I slutningen af juni tog jeg sammen med min mor til Færøerne på en lille uges ferie. Det var mit første besøg, men min mor havde allerede været der to gange tidligere. Indflyvningen med Atlantic Airways viste Færøerne fra sin smukkeste side, det grønne øer lå smukt spredt ud over det kolde, blå Atlanterhav. Dronning Margrethe har engang om Færøerne sagt: ”at de ligger der så smukt, med de høje fjelde med sin lysegrønne pels” – og når man flyver ind over øerne, forstår man hvad hun mener.
- Færøerne i sin “grønne pels”
Vi boede i Torshavn, på Hotel Hafnia i et stort dejligt værelse på 5. sal med adgang til balkon. Her kunne vi om morgenen nyde vores medbragte kaffe og en morgen cigaret inden, vi gik ned til den store dejlige morgenbuffet. Vi spiste et solidt morgenmåltid, så vi var klar til dagens udflugt. Jeg tåler ikke mælkeprodukter, så hotellet havde sørget for, at der var sojamælk til mine havregryn. Men det blev også til blødkogt æg, bacon, frisk frugt og nybagt brød.
Torshavn - set fra Hotel Hafnia
Vores første dag i verdens mindste hovedstad var med blæst, regn, tåge og kun omkring 9C. Da Thorshavn ikke er særligt stor, og der besluttede vi os til allerede fra den første dag, at leje bil så vi let kunne komme rundt i de små bygder. Oprindelig var det vores plan, kun at leje bil i de sidste tre dage. Min mor, der tidligere har været på Færøerne, havde hjemmefra fortalt om de gode muligheder for at komme rundt med offentlige busser til de fleste bygder. Men netop fordi vejret var så omskiftelig som det var, viste det sig, at være en rigtig god beslutning vi traf. Det gav os nemlig mulighed for at ændre vores planer for, hvad vi ville besøge den enkelte dag
Tirsdag tog vi til bl.a. Kirkjubøur – en lille bygd med ca. 80 indbyggere. Her så vi den store smukke kongsgård og de små huse i bygden, der alle ligger, med sit grønne græs på tagene. Bygden ligger med en smuk udsigt til øerne Hestur og Koltur. Derefter valgte vi at kører langs vandet til Syôradalur, en anden lille bygd, der ligger omgivet af høje fjeldsider. Det var en smuk tur på de snoede veje, hvor fårene gik og græssede langs vejkanten og op af på fjeldsiderne.
Tilbage til Thorshavn, hvor vi tjekkede vejrudsigten, der viste at vejret var bedre nord på. Derfor tog vi en hurtig beslutning og kørte til øen “Eysturoy” for at besøge Eiði og derefter Gjógv, som ligger med en helt fantastisk naturskarpt smal kløft. Herfra kan man trække de små fiskerbåde højt op på land, ad den lange sliske, når de skal sikres mod havets kræfter. Det var en utrolig hyggelig bygd, hvor der kun bor omkring 50 indbyggere. Her fik vi en dejlig kop kaffe og så på børnene, der i en lille sø midt i vandfaldet padlede rundt på små tømmerflåder og gummibåde.
Onsdag tjekkede vi igen dagens vejrudsigt. Det gjorde vi hver dag, for vejret viste sig at være meget forskelligt fra nord til syd, til trods for at Færøerne for os danskere kan synes meget små. Vi besluttede, at kører til øen “Borðoy” med et kort stop i Klaksvik for derefter, at tage videre til Færøernes nordligste bygd – Viðareiði. Bygden regnes blandt Færøernes smukkeste. Den er beliggende i en 1,5 km bred dalsænkning med høje fjelde i nord og syd. Her så vi bl.a. den lille kirke fra 1892, som er benyttet til optagelse af den dansk/færøske film ”Barbara”. For min mor og mig blev det til en lang gåtur op ad fjeldsiden. Men ikke helt til toppen – det var alligevel for langt og for stejlt at gå. Da vi kom ned fra fjeldet var vejret dejligt og solen skinnede. Vi spiste et par lækre sandwich og nød solen på terrassen foran på byens hotel. Mor drak en færøsk øl og jeg holdt mig til en kold cola.
Jeg har rejst meget – det eneste kontinent jeg endnu ikke har besøgt er Syd-Amerika. De fleste mennesker rejser oftere syd på end nord på og det gælder også mig selv. Men ligesom som det gælder det mange andre, er mine rejser stort set altid gået syd på. Jeg har dog været på Island et par gange. Men jeg tror aldrig før, at jeg har oplevet en så smuk natur og et vejr der skiftede så ofte og så hurtigt som her på Færøerne. Det ene øjeblik skinner solen og i det næste øjeblik vælter der en tyk tæt tåge ind over øerne og regnen skylder ned over os.
Kamilleblomst på Færøerne
Mine 6 dage på Færøerne var helt fantastiske. Jeg blev vild med de høje fjelde, de små bygder og det isblå vand – og så var der en dejlig og skøn duft af kamilleblomst over alt. Uanset om vi gik langs vejkanten i Torshavn eller en tur på de grønne græsmarker i fjeldene duftede der er kamilleblomst. Det synes jeg var noget ganske særligt ved Færøerne som jeg aldrig har oplevet andre steder.
Viðareiði ved Færøernes nordligste punkt
