Posted by: Frank Bentin | 5. juni 2008

Køb økologi – så undgår du salmonella

Danmark er endnu engang ramt af et stort salmonella udbrud med foreløbigt 173 tilfælde, og det er endnu ikke lykkedes for Statens Serums Institut at finde smittekilden, til trods for at de har talt med mange af de smittede, herunder taget prøver fra deres køkken- og køleskabe.

 

For mig viser udbruddet endnu engang at vi som forbrugere skal købe økologi. Jeg kan i hvert fald ikke huske at jeg nogen sinde har hørt om mennesker der er blevet smittet med salmonella fra økologiske varer – men naturligvis kan jeg tage fejl. Derfor må jeg igen opfordre til, at vi som forbrugere kun køber økologi, ikke udelukkende mejeriprodukter og grøntsager, men at vi også gør det med fersk kød og pålægsvarer.

I den forbindelse læste jeg i går i Berlingske Tidende om en ny hjemmeside der hedder Økolisten. Den giver et lettere overblik over, hvilke økologiske varer der er bl.a. er på tilbud.

 

Som jeg har forstået det er der tale om en privat hjemmeside, så jeg ved ikke helt hvor opfattende den er. Men initiativtageren skal i hvert fald have ros for hendes idé. Jeg syntes Økolisten er et super godt tiltag som jeg håber mange vil benytte sig af. Du finder hjemmesiden Økolisten her.

Så kort og godt, hvis du minimerer risikoen for en salmonellainfektion, så husk en ordentlig køkkenhygiejne og køb økologi.


Leave a response

Your response:

Kategorier