I går var det min sidste dag som elev i Den Røde Skole, og dermed også tid til den endelige eksamen. Som altid før en eksamen var der nerver på. Der var naturligvis blevet læst flittigt på de lektier, som vores skrappe – men inspirerende – lærerer havde givet os for. Overlæreren i Den Røde Skole var som bekendt overborgmester Ritt Bjerregaard. De øvrige lærerer var frivillige socialdemokrater fra Socialdemokraterne i København. 

 

I Den Røde Skole var vi fra begyndelsen sat i mindre grupper med 8 – 10 elever i hver. Det var en god lejlighed til at møde andre socialdemokrater end dem som jeg i forvejen kender fra min lokalkreds i Brønshøj/Vanløse.

 

Vi var omkring 300 socialdemokrater. Der var yngre og ældre. Der var repræsentanter fra flere fagforeninger, et utal af tidligere og nuværende kommunal- regions- og folketingspolitikere – samt naturligvis en masse almindelige medlemmer af Socialdemokratiet. Jo, vi var rigtig mange. 

  

 

Som i enhver anden skole var der naturligvis nogle regler for, hvordan vi skulle opfører os for ikke at blive sendt i skrammekrogen. Og dem blev vi mindet om ved hver eneste lektion, der i øvrigt altid blev indledt med ”morgensang”, fuldstændig som i mine første år i Folkeskolen.

 

Ordensregler og læseplan i Den Røde Skole:

• Ingen mobning: Vi mobber ikke hinanden, og vi taler ikke dårligt om folk, som ikke er til stede.
• Vi snakker kun om det, der er vigtigt.
• Vi snakker politik og ideologi, ikke valgtaktik eller meningsmålinger.
• Alle bidrager efter bedste evne til debatten. Ingen er bare med på en lytter.

 

Forud for hver lektion havde vi naturligvis lektier for, så vi kunne møde op velforberedte til timerne. Den faste lærestab havde ved hver lektion allieret sig med en række gæstelærer, som forud for vores gruppearbejde kom med inspirerende oplæg af ca. 20 minutters varighed om dagens emner. Blandt de mange spændende gæstelærere vil jeg blot nævne nogle få:

 

• Jesper Nygård, KAB og bestyrelsesmedlem i Boligselskabernes Landsforening, der bl.a. talte om situationen i de almennyttige boligselskaber, herunder dealt få antal nyopførte almennyttige boliger.
• Peter Aalbæk Jensen, direktør i filmselskabet Zentropa fortalt om hvorfor han er erklæret socialdemokrat.
• Arne Rolighed, tidl. Minister og nuværende formand for Kræftens Bekæmpelse, talte om venteliste garanti og det stigende antal private og virksomhedstegnede sygeforsikringer.
• Mette Frederiksen, Folketingsmedlem og forfatter til de berømte ”9 teser”, som hun fortalte om baggrunden for og de visioner der ligger bag dem.
• Jan Kæraa, Cheføkonom LO, der gav nogle interessante forslag på, hvordan finansieringen af Den Røde Skoles forslag kunne findes.

 

Men der var naturligvis også mange andre oplæg som jeg kunne – måske endda burde – have fremhævet. 

 

Efter de disse oplæg var der gruppearbejde. Det forløb ikke altid helt stille og roligt, men dog altid i god respekt for hinandens synspunkter og forskelligheder. Efter gruppearbejdet skulle gruppens duks fremlægge konklusionerne fra vores arbejde.

 

Efter hver lektion sluttede vi med at synge endnu en sang fra Den Røde Sangbog – efter sidste lektion var klassefest. Jeg måtte desværre gå lidt tidligt, da jeg skulle til bestyrelsesmøde i Brønshøj-Husum-Tingbjerg Lokalråd. Men jeg har fra andre ”elever” hørt, at det var enormt hyggeligt.

 

Mit møde med Anker Jørgensen

Jeg havde mange gode oplevelser som elev i Den Røde Skole, hvor jeg mødte mange spændende mennesker, blandt andre tidl. statsminister Anker Jørgensen. Trods sin høje alder var han mødt op som elev, for at kaste glans over det gode initiativ.

 

Jeg mødte Anker Jørgensen første gang da jeg gik i folkeskolen. Sammen min klassekammerat Peter havde vi skrevet til Anker Jørgensen og spurgt om vi måtte få et interview med ham. Vi ville skrive en lille artikel til skolebladet, om hans arbejde som statsminister.

 

Kort tid efter modtog vi et brev, hvori vi blev indbudt til at møde ham og hans kone Ingrid i deres lejlighed på Borgbjergvej i Københavns sydvestkvarter. Det var den 1. juni 1977. Denne dag holdt Anker Jørgensen et stort morgenmøde med deltagelse af blandt andre sin udenrigsminister K. B. Andersen og minister Lise Østergaard. Anledningen var et officielt besøg af Vietnams premierminister og hans delegation, der også deltog i mødet.

 

Efter morgenmaden fik vi lejlighed til at tale alene med de to statsledere alene. Det foregik naturligvis på engelsk og jeg husker at Vietnams premiereminister roste os for vores ordforråd, så vi var rigtigt stolte. Men vi var også stolte og imponerede over, at der var afsat tid så meget tid til os i deres ellers stramme program.

 

Senere gik vi alle ned til de ventende biler og så kørte med politieskorte i kortege til Christiansborg. Her havde Anker Jørgensen arrangeret at Peter og jeg fik mulighed for at følge debatten i Folketinget i mens gæsterne fra udlandet mødes på hans kontor. Oven i købet sad vi i den særlige gæsteloge som normalt ellers kun benyttes af diplomater og andre prominente gæster.

 

Efter et par timer i Folketingssalen blev vi modtaget af Anker Jørgensen på hans kontor i Statsministeriet, hvor vi endeligt så kunne stille de spørgsmål, som egentlig var hensigten med vores besøg. Det havde på alle måder været en spændende og begivenhedsrig dag, som jeg aldrig har glemt, og derfor bliver jeg altid glad når jeg møder Anker Jørgensen og atter har lejlighed til at hilse på ham.

 

  

Foto: Dagbladet Aktuelt 1977 – og Den Røde Skole 2008

 

Eksamen i Den Røde Skole

Nu er Den Røde Skole slut. Den afsluttende opgave er blevet afleveret i form af 4 stile, der handler om visionerne for den fremtidige sundheds-, om trafik-, integrations- og boligpolitik.

Opgaven er løst, og vi har alle bestået eksamen i Den Røde Skole.

 

Der er blevet diskuteret politik og visioner som aldrig før blandt Socialdemokratiets græsrødder. Netop derfor ærgrer det mig, at Helle Thorning-Schmidt er så uvillige til at anerkende dette initiativ. Det undrer mig, at hun ikke glæder sig over et stort og engageret politisk bagland, som i den grad er opsat på at debattere og kæmpe for at vende Socialdemokratiets nedtur til optur.

 

Men som nævnt var der heldigvis mange andre fra folketingsgruppen som deltog.

 

Jeg deler de synspunkter som Mette Frederiksen kommer med i Politikken, hvor hun bl.a. udtaler »at partiet ikke kan overleve uden ‘røde skoler’«. Hun viser dermed det samme stærke personlige engagement som også Anker Jørgensen gør det for hans gamle parti. 

 

NB: i Berlingske Tidende læser jeg, at der allerede går rygter om at starte ”Den Røde Efterskole”. Sker det melder jeg mig straks som elev, og gerne med Ritt Bjerregaard som den kyndige overlærer.