Nu har jeg endnu ikke nået at læse alle de indstillinger som vores mødeledere på Den Røde Skole undervejs i de foreløbig 3 lektioner har skrevet ned i de 4 stile, som i dag offentliggøres i et lille hæfte og som på torsdag skal op til eksamen i den sidste lektion i den lange politiske diskussion som vi bl.a. her i København har haft, oven på det i november historisk lave valgresultat for Socialdemokratiet. Men mine forberedelser til at kunne giv min endelige karakter er godt i gang. Man skal jo forberede sig grundigt før den endelige eksamen. Ellers ender det bare med at jeg ”dumper”, og det vil jeg ærlig talt være meget ked af.
Men efter min første gennemlæsning af de 4 stile er min foreløbige konklusion – Bestået.
Den endelige karakter giver jeg som sagt først når eksamen er afsluttet, og den finder sted på torsdag den 8. maj.
Men lad mig her fremhæve nogle enkelte punkter i de 4 stile:
· Sundhed: »Vi danskere ynder at se os selv som verdens bedste. Sundhedsområdet er ingen undtagelse. I skåltaler og ved festlige lejligheder bryster vi os af, at have verdens bedste sundhedssystem. Os så er det tilmed gratis. Ikke noget med A- og B-hold her«.
Men det er bare ikke rigtigt – for som jeg selv nævnte i min 1. maj tale, har flere og flere tegnet private eller firmategnede sundhedsforsikringer, hvilket betyder, at flere og flere bliver behandlet på privathospitaler herhjemme eller i udlandet. Dermed er der risiko for at vores offentlige sygehusvæsen bliver stærkt forringet. Så jeg er helt enig med indledningen i denne stils underliggende tone – »Vi har med den borgerlige regering fået et A- og et B-hold«. Og det kommer vi kun til livs, hvis vi har politisk mod til at fjerne skattefradraget for sundhedsforsikringer og mod til at stille krav til privathospitalernes om, at også de skal være forpligtelser til at behandler eksempelvis de medicinske patienter og foretage de mere komplicerede oprationer.
· Biler og trafik: »Det er morgen og myldretid i bilkøen i Danmark anno 2030. Lange bilkøer snørkler sig gennem det danske landskab. Køerne går i stå med jævne mellemrum. Hvem sagde at skildpadden er det mest langsomme dyr i verden«?
I mit blogindlæg skrevet for et par dage siden under overskriften: ”Bilernes gennemsnitlige hastighed i København er 27 km/t” syntes jeg siger alt omkring den trafikpolitiske situation. Men læs og bedøm eventuelt selv om du er enig med mig i mine konklusioner. Jeg er i vært fald enig i det, som bl.a. også nævnes i denne stil: »På langt sigt er strategiske byudvikling det, der skal til for at sikre hensigtsmæssige transportvaner. Hver gang en bolig eller en arbejdsplads placeres uhensigtsmæssigt, giver det uhensigtsmæssige transportvaner«. Det er bl.a. derfor jeg gang på gang her på bloggen har skrevet om – bl.a. indlægget: ”København – en by i rivende udvikling” eller ”Tænk positivt – byg højhuse i København ”. Det burde da næste bære logik at højhuse i vore byer frem for, at anlægge eksempelvis golfbaner på god landbrugsjord.
· Integration: »Det har gennem de sidste år været det danske samfunds mål, ”at begrænse den nuværende tilstrømning af udlændinge, som kommer til Danmark” (kilde: regeringsgrundlaget 2001). Men regeringen løj om sin interesse for botanik og jordbundsforhold, og dagsordenen har siden kun handlet om at begrænse indvandringen fra især de muslimske lande. Det viser sig, at midlet bare var målet. Det var og er begrænsningen for begrænsningens skyld, alt imens herboende etniske minoriteter står model til tvivlsomme integrationsindsatser«.
Nu er dette ikke et emne jeg direkte har berørt her på bloggen. Det er jo trods alt begrænset, hvad jeg har kunnet nå i den korte tid som jeg har været her på WordPress. Men jeg er sikker på, at mine læsere engang i fremtiden også vil kunne læse om mine personlige holdninger og målsætninger i relation til integration og vores alt for negative holdninger og frygt overfor de tilflyttere, som jeg ikke altid syntes, at vi etnisk danske altid behandler lige pænt eller imødekommende. Men jeg vil nu nøje læse også denne stil, der er trykt i Den Røde Skoles afsluttende hæfte.
· Ulighedsmaskinen – om Boliger: »Boligen er i dag et af de klareste tegn på forskellen mellem rig og fattig. Og boligen er afgørende for den enkeltes muligheder for at komme frem i samfundet; få sig en uddannelse og et godt job. Groft sagt er vindere dem med egen bolig og taberne dem, der bor til leje. Fra 2001 til 2004 voksede uligheden mellem ejere og lejere. I perioden var ejernes formuevækst på 130.000 kr. per voksen, mens den for lejerne var på sølle 8.000 kr. Uligheden viser sig i form af beboere, som står udenfor arbejdsmarkedet. I de almene lejeboliger er beskæftigelsesfrekvensen faldet markant fra 1981 til i dag«.
Udover at kræve en væsentlig udbygning af den kollektive trafik, så er boligpolitik nok et af de emner jeg har skrevet mest om her på bloggen bl.a. ”Regeringen lægger hindringer i vejen for Ritt billige boliger”. Jeg har dog ikke berørt præcist det emne som dagspressen (bl.a. Politikken) i dag primært har valgt at fokuserer på, nemlig at der åbnes op for muligheden af at beskatte de fortjenester som ejerboligejerne opnår ved salg af deres boliger. Men jeg er bestemt ikke uvillig til at se på netop dette forslag med konstruktive øjne. Jeg vil dog tillade mig at ventes lidt endnu førend jeg endeligt konkludere, og vente på den nedsatte skattekommissionen som regeringer her i foråret har nedsat, og som forventes at fremkomme med sine anbefalinger engang til næste år.
Som politikker er det vigtigt for en god og fremtidssikret politik, at man tør tage også beslutninger som måske ikke altid lige ved første øjekast, vil bliver opfattet af befolkningen som populære. Og det er faktisk nok lige præcist det, som den nuværende borgerlige regering ikke har haft modet til at gøre. For mig virker det som om, de mest af alt er gået efter de populære og populistiske beslutninger i deres forsøg på at tilfredsstille vælgerne og for at fastholde regeringsmagten. Og det tror jeg ikke i længen er godt for vores land.
Så derfor må vi som socialdemokrater også have mod til at ændre vores politik. Her ser jeg bl.a. Mette Frederiksens 9-teser som et utroligt godt udgangspunkt for en fremtidig politik for et kommende regeringsgrundlag med en Socialdemokratisk ledet regering i spidsen. Personligt ser jeg gerne at både De radikale og SF er med som væsentlige medspillere i det opgør mod den VKO politik der er ført siden 2001.
Vi må og skal vinde det næste Folketings valg ligesom vi skal have mod til også at ændre på nogle af tidligere tider socialdemokratiske mærkesager. Jeg er naturligvis klar over at Helle Thorning-Schmidt sandsynligvis ikke er enig med mig.
Hun er således helt i modsætning til Ritt Bjerregaard, da hun i følge Politikken dumper eleverne i Den Røde Skole.

