Posted by: Frank Bentin | maj 5, 2008

Organdonation – har du taget stilling?

I april måned lyttede jeg til radioprogrammet; P1 Formiddag hvor gæsten hos Poul Friss var Integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech, der i sin egenskab af privatperson og ikke som minister forholder sig kritisk overfor den aktuelle organdonations kampagne ”Tag stilling nu”. Hun mener at kampagnen er vildledende fordi den fortier, hvordan organdonation rent praktisk foregår, idet en donor dør på oprationsbordet og ikke sammen med sine kære.

 

 

Nu er det måske let nok for mig at påstå at jeg selv gerne ville melde mig som organdonor. Men da jeg er hiv-smittet kan det af gode grunde ikke komme på tale. Men hvis jeg kunne havde jeg gjort det – jeg syntes faktisk, at vi som menneske nærmest pr automatik skal fødes til at være organdonor. Hvis man så, af etiske eller andre grunde ikke ønsker, at være donor, skal man aktivt melde sig ud af donorregisteret og ikke omvendt.

 

I øjeblikket står ca. 60.000 europæere på venteliste for at få udskiftet et organ. Det fik i april EU-parlamentet til at vedtage en betænkning, der skal løse den massive mangel, ligesom man lægger optil at donation af bl.a. hjerter, lunger og nyrer skal afkommercialiseres.

 

Desværre er der i det danske sundhedsudvalg ikke lige nu flertal for at ændre på de danske organdonationsregler, hvilket Karin Riis-Jørgensen fra Venstre, som selv har doneret en nyre, undrer sig over, at Folketingets sundhedsudvalg er imod. »Hvad er deres løsningsforslag til at få ændret Danmarks verdensmesterskab i at være det land, hvor flest dør i mangel på et organ,« siger hun til Berlingske Tidende den 22. april.

 

Som nævnt har jeg forståelse for, hvis man har personlige eller familiære grunde til ikke at være organdonor. Men at man ikke tager stilling – det har jeg ikke forståelse for. Så derfor tag stilling og gør det nu – du kan evt. gøre det ved at klikke på dette link.

Leave a response

Your response:

Kategorier