Posted by: Frank Bentin | maj 4, 2008

Bilernes gennemsnitlige hastighed i København er 27 km/t.

Road pricing – Bompenge – Trængselsafgifter – Betalingsring: Kald det hvad du vil, men det skal indføres i København, og det kan ikke gå for stærkt. Der køre flere og flere biler ind i hovedstaden, hvilket betyder at den gennemsnitlige hastighed er faldet fra 33 km/t i 1995 til i 2005 kun at være 27 km/t. Og Vejdirektoratet skønner, at trafikken vil vokse med yderligere 20-35 procent mod København over de næste 10 år.  

 

          

 

Jeg har virkelig svært ved at accepterer når den borgerlige regering konstant ligger hindringer i vejen for, der kan indføres et betalingssystem, som kan flytte privatbilismen over i den kollektive trafik. Socialdemokratiet med overborgmester Ritt Bjerregaard har længe argumenteret for en betalingsring, og de økonomiske vismænd bifaldt i 2006 også denne tanke.

 

I efteråret var jeg en tur i Stockholm, i foråret i Oslo og kunne ved selvsyn se, hvilken effektiv effekt en betalingsring har på trafikken i disse to hovedstæder. I Stockholm har betalingsringen på bare et halvt år betydet, at trafikken er faldet med 15 procent. Og det samme er sket i alle de byer, hvor systemet er indført bl.a. i: Bergen, Trondheim, Rom, New York eller London. For sidst nævnte by er trafikken ind i byen faldet med 18 procent og med hele 30 procent i selve London.

 

Udbygning af den kollektive trafik

Naturligvis kan indførelsen af en betalingsring ikke stå alene. Der skal massive investeringer til i relation til at forbedre den kollektive trafik. Og det skal ske ved takstnedsættelser, indsættelse af flere miljøvenlige busser lig dem der i dag køre på linie 5A, og så naturligvis en udbygning af den københavnske Metro (iøvrigt valgt til verdens bedste) så de mennesker, der pendler til/fra hovedstaden kan parkere deres biler i omegns kommunerne, for der at skifte til den kollektive trafik.

 

At det ud over politisk vilje også kræver kolossale investeringer og en fornuftig langsigtet planlægning siger sig selv.

 

Men når det er anslået at folk årligt spilder, hvad der svare til 15.000 fuldtidsstillinger, hvilket opregnet til penge er det samme som 5,6 milliarder kroner, så er det vel bare at komme i gang, og få truffet de fornødne politiske beslutninger. Udover en kolossal samfundsøkonomisk besparelse ,vil en betalingsring også være til gavn for miljøet i form af en nedsættelse af CO2 udslippet og partikelforureningen i hovedstaden, der årligt giver et utalt af københavnere luftvejsinfektioner.

 

Befolkningen er begejstret for indførelse af en betalingsring

Hvis modstanden hos det borgerlige VKO-flertal mod indførelse af en betalingsring skyldes en frygt for vælgernes dom, så gør de ifølge ugebrevet A4 vært uden regning. I en undersøgelse stillet til 1.426 vælgere mellem 18 og 70 år, i juni 2007 svarede de på spørgsmålet: »Det er en god idé at indføre en betalingsring rundt om København, der betyder, at bilisterne skal betale en særlig afgift for at køre ind og ud ad hovedstadens centrum.« 

 

Andelen af Ja-sigere i procent:

 

Enhl: 90 % - SF: 82 % - S: 76 %

 

Radikale: 80 % - Ny Alliance: 72 %

 

V: 67 % - K: 61 % - DF: 63 %  

 

Undersøgelsen viste også at der samlet set, er opbakning fra hele 71 % af befolkningen.

 

Trods modstanden fra landspolitikerne giver de københavnske fortalere ikke op. I april vedtog Borgerrepræsentationen, at kommunen i samarbejde med 15 andre kommuner i nærheden vil bruge 10 millioner kroner på at få undersøgt mulighederne for at indføre trængselsafgifter inden år 2010. Socialdemokraten Anne Vang siger til ugebrevet A4 bl.a.: »Det er et spørgsmål om tid, før landspolitikerne ændrer holdning. Hverken de eller vi i Borgerrepræsentationen kan være bekendt, at folk bruger 120.000 timer hver dag på at holde i kø i København.«

 

Foto: THOMAS BORBERG

 

 

Så med disse kolde fakta på bordet kan jeg ganske enkelt ikke forstå, hvorfor VOK-flertallet bliver ved med at fastholde deres modstand mod indførelse af bompenge, hvilket i følge Politikken desværre ser udtil at have lange udsigter. Det er simpelthen ikke sund fornuft.

Leave a response

Your response:

Categories