Dagbladet Politikken viderebringer i dag BBCs historie om at Anders Fogh Rasmussen til et af de varmeste bud til posten som EU-formand.  »Anders Fogh Rasmussen er ikke alene på toppen af sin politiske karriere, han er også liberal og proeuropæisk. I april fik hans regering succesfuldt gelejdet Lissabontraktaten igennem Folketinget«, skriver BBC som begrundelse.

 

Et gammelt ordsprog lyder: ”efter 7 fede år, kommer 7 magre” og jeg er ikke i tvivl om, at Anders Fogh Rasmussen er en rigtig god politisk strateg som ved, hvornår det er ved at brænde på, og populariteten er ved at rende ud.

 

Tegning af Roald Als

»Efter 7 år med regeringen Fogh er det sværere end nogensinde at tiltrække arbejdskraft til børn og gamle, til at holde gaderne sikre og til at undervise i vores skoler. VKO- regeringen har behandlet den offentlige sektor stedmoderligt, og ambitionen om at tiltrække arbejdskraft til den offentlige sektor fra bl.a. Østeuropa er slået totalt fejl. Arbejdslivet i den offentlige sektor er blevet forringet, og medarbejderne er besværet af alt for meget bureaukratisk bøvl og papirnusseri. Anders Fogh har aldrig haft modet til at fortælle danskerne, at vores levestandard i fremtiden i høj grad hænger sammen med evnen til at tiltrække arbejdskraft« skiver overborgmester Ritt Bjerregaard bl.a. i sit seneste nyhedsbrev.

 

Danmark har gennem de sidste år oplevet en stor økonomisk fremgang. Mange har gennem de seneste år kunnet købe stort set, hvad de havde lyst til. De har fået nye flotte køkkener, kæmpe store fladskærme, B&O anlæg, nye dyre energikrævende biler med firehjulstræk og lystyachter. Den økonomiske vækst er nu aftagende. Men hvad har vi overhovedet fået ud af de sidste år økonomiske vækst?

 

Men har vi i de sidste 7 år fået bedre skoler, bedre uddannelser, bedre sygehuse, bedre ældrepleje, bedre kollektivtrafik, bedre idrætsanlæg? Svaret er nej og samtidig bliver flere og flere mennesker bliver sat på gaden. Flere og flere har end ikke råd til den medicin som deres læger udskriver til dem. Faktisk sparer den borgerlige regering på alle disse områder, for at styrke og vedligeholde den økonomiske vækst, og udbetale overskuddet i form af bl.a. skattelettelser.

 

Politisk kursskifte nødvendigt for Danmark

På alle disse måder og mange flere har regeringen ødelagt meget af det danske velfærdssamfund. Så jeg kan godt forstå hvis Anders Fogh Rasmussen kraftigt overvejer at søge nye græsgange. Vi ved at hukommelsen i dansk politik ofte er kort, så jeg er da ikke i tvivl om at hans eftermægle vil blive husket som den periode hvor vi i Danmark oplevede ”7 fede år”, så der bliver virkelig meget arbejde at tage fat på, når socialdemokratiet igen sidder i spidsen for ledelsen af landet.  

 

 

 

 

Problemet er bare at der meget vel kan gå yderligere nogle år før end det kan lade sig gøre. For selvom det skulle lykkedes for Anders Fogh Rasmussen at få en international toppost fra 2009, skal der først være Folketingsvalg igen ved udgangen af 2011 – og jeg tvivler på at VKO-flertallet vil udskrive valg før tid.

 

 

Jeg kan i virkeligheden godt forstå at Pia Kjærsgaard i den seneste tid har kritiseret at Anders Fogh Rasmussen ikke er så meget hjemme for at passe sine politiske opgaver i Danmark. For lykkedes det ham at få en international toppost mister hun nemlig også – og heldigvis for det – sin politiske dominans på den ”Christiansborgske areana”. Men når det er sagt, håber jeg ikke at det er Anders Foghs farvel til dansk politik, der skal bane vejen for et politisk kursskifte men, at det er fordi de danske vælgere har forstået at den førte borgerlige politik er til skade for Danmark og at Socialdemokratiet kan rette den synkende skude op igen.

 

 

 

 

 

Your response: