Posted by: Frank Bentin | maj 3, 2008

Børnehjælpsdagens Kræmmermarked – støtte til en god sags tjeneste

I denne Kristi Himmelfarts ferie indleder Børnehjælpsdagen for 19. gang sæsonen for kræmmer- og loppemarkeder på Bellahøjmarken. I år har mere end 350 kræmmere tilmeldt sig fra nær og fjerne, og der ventes mere end 250.000 besøgende i de 4 dage med mulighed for at gøre sig nogle billige køb af alverdens ting. Dermed er kræmmermarkedet klart en af de begivenheder i København som tilstrækker flest mennesker.

 

Syntes man ikke lige at man står og mangler noget til sit hjem, så giver de mange kørende forlystelser mulighed for at hele familien kan få sig en rigtig god hyggedag, ligesom der er et væld af musikalsk underholdning i de mange festtelte.

 

 

 

 

Men selv om kræmmermarkedet er fuld af sjov, så afholdes det i en alvorlig sags tjeneste, og derfor skal man da også betale 20,- kr. i entre, hvilket jeg naturligvis gladeligt betaler, hvert eneste år. Overskuddet går nemlig til Børnehjælpsdagen arbejde for de tusindvis af børn og unge som er anbragt udenfor hjemmet.

 

 

 

Nu er det som nævnt Børnehjælpsdagen der indleder sæsonen, men skulle du ikke have mulighed for at ligge vejen forbi, kommer der yderligere et kræmmermarkeder i 2008 - nemlig Bellahøj Kræmmermarked. For dette gælder det, at overskuddet bl.a. går til at støtte de lokale foreninger og sportsklubbers frivillige sociale arbejde i Brønshøj og Husum.

 

Så jeg kan kun opfordre til, at du og din familie kommer forbi - enten nu eller til efteråret i den første weekend i september.

 

Leave a response

Your response:

Categories