Først vil jeg sige tak til 7. kreds i Brønshøj Husum - fordi jeg i dag har fået lejlighed til, at holde tale ved denne arbejderbevægelsens og socialdemokratiets internationale kampdag.
Og det er en helt speciel dag for mig. For det er første gang jeg skal holde en offentlig politisk tale. Ikke sådan at forstå at jeg ikke normalt taler meget – for det gør jeg, og det ved alle dem som har deltaget i vores bestyrelsesmøder!
Danmark har gennem de sidste år oplevet en stor økonomisk fremgang. Mange har gennem de seneste år kunnet købe stort set, hvad de havde lyst til. De har fået nye flotte køkkener, kæmpe store fladskærme, B&O anlæg, nye dyre energikrævende biler med firehjulstræk og lystyachter.
Ja, vi har faktisk kunnet købe stort set hele den ganske verden, sagde Thor Pedersen for et par år siden, da han var finansminister!
Men – det er ikke alle, der har fået glæde af den økonomiske fremgang. Det er i virkeligheden kun dem som i forvejen var økonomisk velstillede, der har fået del i det økonomiske overskud.
Da økonomien var på vej op, sagde statsministeren, at de lavtlønnede ikke måtte bremse den økonomiske vækst ved at kræve mere i løn. De skulle vente!
Mig med hhv. Anne Vang og Mona Heiberg – ved flaghejsning i partilokalerne på Brønshøj Torv
Nu siger statsministeren, at den økonomiske vækst er aftagende og nu er der pludselig ikke længere råd til arbejdernes lønstigninger.
Og ifølge finansmister Lars Løkke Rasmussen skal de offentligt ansatte holde tilbage og vise solidaritet ikke overfor sig selv men overfor den nationale samfundsøkonomi.
Det er hjemmehjælperne, sygeplejerskerne, politibetjentene, postbudene, folkeskolelærerne og pædagogerne som skal sikre at økonomien ikke løber løbsk eller bliver overophedet.
Er det rimeligt? Nej, det er simpelthen urimeligt, at netop dem som ikke har fået noget udbytte af den økonomiske optur, nu skal garantere at væksten fortsætter. De skal ikke have del i det økonomiske overskud som bankdirektører, bestyrelsesformænd og mange andre i høje stillinger allerede har fået.
Det betyder, at de lavestlønnede endnu engang skal holdes for nar – og det er netop en protest imod denne politik, når mange offentligt ansatte strejker i disse dage. Mærkeligt nok, er der samtidig rygter om, at Folketinget vil bevillige sig selv en lønstigning på hele 22 %.
Men hvad har vi overhovedet fået ud af de sidste år økonomiske vækst?
Har vi fået bedre skoler, bedre uddannelser, bedre sygehuse, bedre ældrepleje?
Nej, den økonomiske vækst er blevet et mål i sig selv. Faktisk sparer man på alle disse områder, for at styrke og vedligeholde den økonomiske vækst.
Yildiz Akdogan ved sin 1. maj tale i partilokalerne på Brønshøj Torv
Den nuværende regering har vist sig villig til at ofrer hele det danske velfærdssamfund for at styrke en økonomisk vækst, som det kun er samfundets bedrestillede, der får del i. Klassekampen er ikke død. Det beviser den nuværende regering ved at føre en politik, der igen og igen gavner den øverste del af det danske samfund og på alle måder skaber større kløfter og større social ulighed.
De mennesker som har stemt på den nuværende regering, er de samme mennesker som har fået det største udbytte af den økonomiske vækst – det er også de samme mennesker som nu vil have mere i form af yderligere skattelettelser. Det er de samme mennesker som ikke vil betale til skoler, ældrepleje, sundhed og meget andet.
Disse 3 fotos: Annette & Orla Hermansen ©
Alle undersøgelser viser, at der bliver større og større ulighed i Danmark, og det skyldes regeringens politik.
Det synes jeg er fuldstændig uacceptabelt. Vi ser det når flere og flere mennesker bliver sat på gaden.
Flere og flere har end ikke råd til den medicin som deres læger udskriver til dem, imens de bedrestillede bliver behandlet på privathospitaler herhjemme eller i udlandet – og de lavtlønnede og de socialt udsatte bliver overladt til et skrantende offentligt sundhedsvæsen, der konstant kæmper med krav om flere og flere besparelser og yderligere nedskæringer.
Når regeringen nægter sygeplejerskerne og andre ansatte i det offentlige sygehusvæsen en anstændig løn, presses de over i den private sundhedssektor – er det mon en del af regeringens plan, at sabotere og destruere det offentlige velfærdssamfund?
Kommunerne presses af regeringens økonomiske sanktioner til at lukke flere og flere folkeskoler. På denne måde styrker regeringen privatskolerne, hvor bedre folks børn kan få en ordentlig uddannelse, mens resten overlades til overfyldte skoleklasser, stressede og overbebyrdede lærer, og nedslidte folkeskoler.
På alle disse måder skader og ødelægger regeringen det danske velfærdssamfund.
Socialdemokratiet ønsker at ændre denne udvikling. Vi ønsker et velfungerende velfærdssamfund og en stærk offentlig sektor. Den nuværende regering har allerede ødelagt meget af alt dette. Der bliver virkelig meget arbejde at tage fat på, når socialdemokratiet igen sidder på magten.
Det bliver sgu hårdt og slidsomt at skule rydde op efter alt det rod som den borgerlige regering og Dansk Folkeparti har lavet alle vegne. Men vi er klar – og kan også klare jobbet.
Socialdemokratiet har en styrke som mange har glemt - solidaritet. Og vi har en pligt til at bringe det gamle slagord tilbage i den offentlige debat! Det er præcis, hvad vi mangler i vores samfund. Vi har brug for solidaritet. Vi har mere brug for det end nogensinde før.
Den økonomiske vækst skal bruges til at styrke vores velfærdssamfund og skabe bedre forhold og bedre muligheder for alle i hele landet.
Derfor skal socialdemokratiet også vinde det næste valg. For vi vil styrke det velfærdssamfund, som vi alle tidligere var så stolte af – og det skal vi også være i fremtiden.
Men det kræver en socialdemokratisk regering – og det tror jeg, at flere og flere mennesker efterhånden er ved at forstå.
Tak for ordet - og en fortsat rigtig god 1. maj.
Efterfølgende tog vi naturligvis i Fælledparken
