Lars Løkke Rasmussen og Pia Kjærsgaard har sørget for en ekstra stor skattelettelse til de rigeste danskere. De 100 danskere med den højeste indkomst får i 2010 en skattelettelse på gennemsnitlig 790.000 kroner. Det viser et nyt svar fra Skatteministeriet til Folketingets Skatteudvalg.

»Vi står midt i en økonomisk krise, og arbejdsløsheden stiger voldsomt. Tusindvis af danskere mister hver måned deres arbejde. Og regeringens bedste svar er at forgylde de allerrigeste danskere endnu mere. Hvad skal de rigeste danskere dog bruge en skattelettelse på næsten 800.000 kroner om året til? Det skaffer ikke nye jobs til de mennesker, der nu står uden arbejde« siger Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen til Socialdemokraternes Nyhedsbrev.

Til sammenligning får en pensionist i lejebolig 150 kroner i skattelettelse om måneden ifølge en opgørelse fra Finansministeriet.

»Hvem er det egentlig, som har mest brug for en hånd under krisen? Regeringen mener, at det er bankdirektørerne og de andre rigeste danskere, der har brug for en hånd. Vi Socialdemokrater mener, at det er de unge, der ikke kan få praktikplads, og alle dem, der nu enten allerede har mistet deres job eller risikerer at blive ramt af arbejdsløshed i fremtiden« siger Mette Frederiksen.

Socialdemokraterne og SF vil som en del af det nye fælles skatteudspil Fair Forandring indføre en millionærskat, således at personer, der tjener over en million kroner om året uden pension, skal bidrage mere til finansieringen af vores fælles velfærd.

Med vedtagelsen af Forårspakken vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark, der får 30 gange så meget til ekstra forbrug, som de fattigste. Håbet fra regeringen er, at dette vil medvirke til at sætte gang i dansk økonomi. Effekten er imidlertid meget tvivlsom, fordi de rigeste er mindst tilbøjelige til at sætte gang i økonomien med øget forbrug – læs evt. mere i en analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Da jeg sidst var på besøg hos kæresten der bor i Riga, benyttede jeg denne gang lejligheden til at gå en tur i operaen, sammen med en af Kaspars gode venner Artis.

Nu giver jeg  mig normalt ikke i lag med at skrive decideret ’anmeldelser’, hverken når jeg har været til opera eller set en film.  Det er der andre der er væsentlig bedre til end mig – så det overlader til dem. Det er nu i øvrigt sjældent at jeg læser dem for det væsentligste for mig er om jeg efterfølgende synes om forestillingen eller ej.

Men først lidt om selve operabygningen i Riga som er opført i 1912 – 1919. Udvendig er operaen en ganske smuk og forholdsvis enkel hvid bygning. Indvendig minder den mig meget om Det Kongelige Teaters Gamle Scene på Kongens Nytorv, hvor der bl.a. også er en masser af forgyldt stukkatur. Operaen i Riga var i øvrigt en af de første bygninger, der blev totalt renoveret efter overgangen til selvstændighed fra den sovjetrussiske besættelse der sluttede i 1991. Når letterne valgte netop operaen som en af de første væsentlige renoveringsopgaver var det fordi mange betragter den som en vigtig del af den lettiske kulturarv. Derfor bestemte man også, at det renoverede nye Operahus skulle stå som symbol for Letland nye udvikling hen imod at genskabe deres nationale identitet.

Maskeballet er komponeret i 1850 af Giuseppe Verdi. Handlingen foregår i Stockholm og drejer sig om en historisk begivenhed: Nemlig mordet på den svenske kong Gustav 3.

Forestillingen indledes da den svenske kong Gustav 3 ankommer for at inspicere forberedelserne til et maskebal. Tjeneren Oscar giver ham en liste over dem, der er indbudt til festen og Gustav 3 er glad for at navnet Amelia – hustru til hans gode ven Anckarström – er blandt dem der fremgår af gæstelisten, for han er nemlig hemmeligt forelsket i netop Amelia. Anckarström kommer for at advare kongen om en forestående sammensværgelse imod kongen og den svenske krone. Kongen ignorerer sin vens advarsel. Justitsministeren ankommer med et dekret om at bandlyse spåkonen Ulrica. Oscar forsvarer hende, hvorefter Gustav 3 opfordrer alle hoffolkene til sammen med ham at forklæde sig så de – inkognito – kan besøge spåkonen for at med egne øjne se, om rygterne om hendes evner som spåkone er sande. Sådan indledes handlingen i operaen og dermed er der langt op til et par gode timers underholdning. 

Og lad det være sagt straks – jeg nød musikken og sangen. De der sang gjorde det ganske udmærket, jeg var i hvert fald ganske tilfreds. Hovedpartiet som Gustav 3 blev sunget af George Oniani en ganske udmærket tenor fra Georgien. Amelia af den lettiske sopran Liene Kinča som i lighed med alle de mange øvrige medvirkende bestemt gjorde det godt. Særligt godt syntes jeg om at koret bestod af utroligt mange sangere, for det betød at der virkelig var højlydt kraft i deres sang.

Klippet fra YouTube med George Oniani er ikke fra Maskeballet 

 

Men opsætningen syntes jeg ikke om. Den var efter min smag alt for gammeldags med kæmpe krinolinekjoler og så godt som samtlige kostumer var i guld, guld og atter guld. Ja, det var lige før man blev blændet af alt det guld. Men nuvel – når man går i teateret for at lytte til en opera, så handler det jo først og fremmest om sangen og musikken, og her kan jeg ikke klage – jeg havde en forrygende aften. Jeg kunne endda ganske ubesværet følge med i handlingen, for oppe over selve scenen var der en monitor med oversættelse af den italienske tekst til såvel lettisk som til engelsk. Det burde man faktisk også indføre i Det Kongelige Teater – for dermed giver man også de mange udenlandske besøgende mulighed for at følge med i forestillingen.

Så alt i alt – mit besøg i operaen i Riga, var alle pengene værd. Og nu jeg er ved pengene – vi havde købt en kategori C billet, og den koster kun 7 Ls – svarende til ca. 77,- dkr. Så det er bestemt billigt at gå i operaen i Riga. Den dyreste billet til en normal forestilling koster ca. 132,- dkr og den billigste kan så men købes for 14,- dkr. Derfor skulle du engang komme en tur til Riga, og holder du af opera, så kan jeg varmt anbefale, at du tilbringer et par timer i Operaen i Riga – god fornøjelse.

Som bekendt opnåede jeg ikke valg til Københavns Borgerrepræsentation denne gang. Desværre nåede mit reklamebureau ikke, at blive færdige med min  valgvideo til tiden, men du skal i hvert fald have mulighed for at se den – måske jeg kan bruge den om fire år? Hvad er din vurdering?

Tryk her – for at se den video som ikke nåede at blive færdig til tiden.

Som bekendt er det nu blevet december. Det betyder som regel at der er ekstra travlt i de mange hjem med forberedelser, først til julens mange arrangementer og derefter til nytåret. At dømme ud fra de mange handlende der lagde vejen forbi SuperBest i Tingbjerg den 12. december var denne lørdag heller ingen undtagelse. Heldigvis havde de mange kunder dog tid til at stoppe op for at få en lille snak og et kop dejlig varm gløgg da de lokale socialdemokrater i Brønshøj-Husum traditionen tro ønskede borgerne i Tingbjerg en rigtig glædelig jul. Blandt dem som borgerne kunne møde var Jesper Christensen, medl. BR og Yildiz Akdogan, MF.

 

Jesper Christensen som bor i Tingbjerg benyttede lejligheden til, at takke for den lokale støtte i forbindelse med det netop afholdte kommunevalg. Men det blev også til bl.a. en lille snak om behovet for, etablering af en forgængerovergang udfor Kulturhuset Pilegården på Brønshøjvej. En af de mange samtaler som Yildiz Akdogan havde, var med en borger der gav udtryk for at hun var ked af det kedelige image som bydelen Tingbjerg de seneste par år har fået i blandt andet medierne. Men det ikke er hele sandheden: ”Vi er rigtigt mange som virkelig er rigtigt glade for at bo netop i Tingbjerg, og det håber jeg at du vil sige videre til dine kollegaer i Folketinget”, hvilket Yildiz Akdogan naturligvis lovede at ville gøre.

Så er det dagen efter dagen – de personlige stemmer er nu talt op og jeg fik i alt 120 stemmer. Det er jeg glad for, men det er desværre langt fra nok til en plads i Borgerrepræsentationen. Jeg er også meget tilfreds med at jeg fik stemmer i alle Københavns 9 valgkredse, med flest stemmer – nemlig 52 -  i 7. kreds Brønshøj/Vanløse der hvor jeg blev opstillet.

Tak til alle jer som stemte på mig. Jeg har lært en masse i den lange valgkamp som har været både sjov og spændende. Som bekendt er jeg meget interesseret i politik og samfundet omkring os – derfor vil jeg naturligvis fortsætte med at skrive indlæg her på bloggen, ligesom det også er muligt at jeg vil forsøge at stiller op igen i 2013.

Det glæder mig naturligvis at vi i København fortsat kan besætte overborgmesterposten, og jeg ønsker Frank Jensen et stort tillykke med de mere end 35.000 personlige stemmer, ligesom jeg også ønsker tillykke til de af mine socialdemokratiske kollegaer der opnåede valg til Københavns Borgerrepræsentation. Som bekendt gik Socialdemokrater lidt tilbage i forhold til valget i 2005, hvilket sandsynligvis skyldes den flotte fremgang som SF fik – også et tillykke til SF for det flotte valgresultat.

Nu kan der som bekendt endnu ske meget i kommunalpolitik og derfor kan det ikke med 100 pct. Sikkerhed endnu fastslås, at Socialdemokraterne kommer til at sidde på markant flere borgmesterposter i hele landet i forhold til 2005, men jeg er nu overbevist om at det også vil være tilfælde når alle konstitueringsaftaler bliver konfirmeret engang til december.

Efter den lange valgkamp sidder jeg nu hos kæresten i Letland, hvortil jeg fløj i onsdage – Kaspars har nemlig fødselsdag den 18. november, som i øvrigt samtidig er Letlands nationaldag.

Frank Bentin

Så er der kun 2 dage tilbage af den kommunale valgkamp og slutspurten om at få de sidste tvivlere er i fuld gang – ja slutspurten satte vel allerede ind i forrige weekend. For mit vedkommende betød det at jeg sidste lørdag stod på Brønshøj Torv for at uddele røde roser til de 300 forbipasserende som alle samtidig også modtog et eksemplar af min personlige valgfolder. Søndag morgen fortsatte med fra kl. 7.30 til kl. 9.00 foran Bodenhoff bageren på Bellahøjvej, hvor det blev til hen ved 100 roser og valgfoldere.

 

Tirsdag gav jeg så en hånd med i forbindelse med et Mortensaften arrangement i Bellahøj Kirke hvor der deltog knap 70 mennesker – torsdag til vælgermøde om trafik og luftforurening i Kulturhuset ’Pilegården’ i Brønshøj, i går lørdag var det så igen gademøde på Brønshøj Torv med 200 røde roser og her til formiddag stod jeg så foran Kirstens Konditori på Frederikssundvej med ca. 100 røde roser og min valgfolder. I morgen tidligt slutter jeg så min valgkamp af med at uddele en frisk morgen croissant til de første 200 mennesker ved busstoppestederne på Bellahøj Trafikplads. Her står jeg sammen med Brønshøj-Vanløses kandidat til Region Hovedstaden Carsten Holt.   

 

Tirsdag – på selve valgdagen er det god kutyme at man ikke føre valgkamp – bl.a. fordi rigtigt mange af kandidaterne benytter dagen til at være tilforordnede vælgere på de mange valgsteder. Selv er jeg i valgstyrelsen på Utterslev skole. Dette indlæg bliver således også mit sidste valgkamps indlæg her på bloggen, hvorfor jeg vil benytte lejligheden til at sige tak til de mange der har klikket her på ’Frank’s klumme – mest om politik’, jeg har i hvert fald kunne glæde mig over at jo tættere i er kommet den 17. november jo mere trafik har der været.

Søren, Kim, Torben, Martin og James - gav en hånd med da jeg sidste søndag uddelte et personligt brev til beboerne i Bellahøj husene. Fotoet med marcipanbrødne har intet at gøre med daværende Mogens Glistrup at gøre - men erkendt jeg har spist en del af dem i de sidste par måneder.

Tilbage er blot at sige – ”ha en god valgdag” – jeg håber du stemmer personlig på mig, jeg står som nr. 30 på liste A i hele Københavns kommune.  

kandidat for Socialdemokraterne i København        

Frank Bentin,

Det er naturligvis glædeligt at også Pia Allerslev (V) havde en sommer som hun aldrig vil glemme. Jeg henviser til hendes kommentar i dagens udgave af Politikken, hvor hun indleder sit angreb på Socialdemokraterne og flertallet i Københavns Borgerrepræsentation ved at henvise til World Outgames der blev afviklet i august og som på mange måder var en kæmpe succes for hovedstaden. Jeg er enig med kultur og fritidsborgmesteren i, at homo-OL på en flot og festlig måde var med til at vise omverdenen, at København er en rummelig, tolerant og åben by, hvor vi har plads til alle. Ligesom jeg anerkender, at Pia Allerslev i homo Magasinet Out & About i oktober også ønsker en ændring af ægteskabsloven, så også homoseksuelle kan indgå ægteskaber i den danske folkekirke.

Men det er ærlig talt, så pynter Pia Allerslev sig med lånte fjer, når hun på den måde forsøger at appellere til de homoseksuelle vælgere i København. Faktum er at hun som kommunalpolitiker i bedste fald kun har begrænset indflydelse på, at få ændret de holdninger som kendetegner flertallet i hendes moderparti på Christiansborg, hvor Venstre sammen med de Konservative og (U)dansk Folkeparti aldrig har stemt for lovændringer, der ligestiller homoseksuelle med majoriteten af befolkningen. Lad mig blot erindre om, at VKO i tidens løb har stemt imod lovforslag om kunstigbefrugtning, stedbarnsadoption, adoption, registeret partnerskab og kirkeligvielse.

Udtalelsen om, at Københavns Borgerrepræsentation bæger præg af et stivnet og en bureaukratisk administrations form er en god pointe. Men også her er der tale om tomme slag i bolledejen! For Pia Allerslev ved jo godt at Socialdemokraterne i København ønsker en reform af den nuværende og utidssvarende styreform med dets mange borgmestre fra vidt forskellige politiske partier – hendes eget inklusive. Men også her er VKO imod – hvilket måske ikke er så overraskende, for det vil blot betyde at de tre partier ikke vil få hver sin borgmesterpost i København.

Og lad mig så i øvrigt afslutte med huske Venstre og Pia Allerslev på, at man jo selv har været med til at vedtage budgetterne for København de sidste to gang. Så derfor må også Venstre påtage sig sin andel af ansvaret for, at vi i København ulykkeligvis endnu ikke kan leve fult ud op til eksempelvis pasningsgarantien, eller til at der fortsat er københavnske folkeskoler som vitterlig trænger til at blive renoveret, og endeligt at København i den grad har en kolossal mangel på moderne idrætsfaciliteter.

Kandidat for Socialdemokraterne i København

Frank Bentin,

Nedtællingen til kommunevalget den 17. november er for alvor i gang. Og med dagens meningsmåling i Politikken ser det bestemt ikke godt ud for Socialdemokraterne i København. Vi står til at gå fra 38 pct. til kun af opnå tilslutning fra 30 pct. af vælgerne – altså et tab på hele 8 pct.

 

Det ser med andre ord bestemt ikke godt ud for hverken København eller for Socialdemokraterne. Bedre bliver det ikke når man samtidig kan læse i meningsmålingen, at Venstre i København står til en fremgang på 5 pct., de Konservative plus 3. pct., og værst af alt så tegner det også til at Dansk Folkeparti får en fremgang på hele 5. pct. og dermed også retten til en borgmesterpost.

 

Det eneste positive ved dagens meningsmåling er, at vi fortsat ser ud til at bliver det største parti på Københavns Rådhus og dermed sikre vi os overborgmesterposten + yderligere en borgmesterpost. Der bliver også en borgmesterpost til SF (med en fremgang på 5 pct.) og det samme gælder for Enhedslisten til trods for, at de står til at taber 3 pct. i vælgertilslutning ved at går fra 10 pct. til 7 pct. Det Radikale Venstre halveres og taber ikke overraskende retten til en borgmesterpost.

 

For mig personligt ser det pt. ud til at jeg det bliver noget op ad bakke førend jeg opnår valg til Københavns Borgerrepræsentation – der skal vikelig kæmpes for at  jeg få tilstrækkeligt mange personlige stemmer. Jeg vil naturligvis kæmpe til det sidste, for jeg har bestemt ikke opgivet endnu. Men det forudsætter at jeg kan få overbevist vælgerne om at de skal stemme personligt på mig.  Derfor gå jeg også i dag og i morgen samt i hele næste weekend på gaden for at præsentere mine mærkesager overfor så mange vælgere som muligt.

 

Mine fem primære mærkesager er:

 

• Øget støtte til væresteder for udsatte grupper
• Bedre og sundere mad til de ældre i København
• Indførelse af trængselsafgifter (bompenge)
• Mere idræt i folkeskolen
• Forebyggelse af sexsygdomme ved at sikre at der er gratis kondomer til rådighed. 

 

 Du kan her læse om mine øvrige kommunale mærkesager og her kan du læse lidt mere om hvorfor jeg er socialdemokrat. Jeg håber på din opbakning – ’Ingen kan gøre alt – men alle kan gøre noget’ – du kan gøre dit ved at stemme personligt på Frank Bentin, jeg står på stemmesedlen som nr. 30 på liste A.

kandidat for Socialdemokraterne i København